Joan Ostenfeldt

Fotografering

Den smukke natur ved fjord, skov og by omkring Frederikssund hvor jeg bor, indbyder til perfekte lokationer for et foto shoot udendørs. 

Har du selv et forslag til en lokation hører jeg også gerne fra dig, f.eks. er Frederiksborg Slots flotte barokbaggrunde, broer og fine spots rundt omkring i den store park også meget velegnede. Det kan også være et walk n' talk i storbyen som baggrund.

Flere har allerede benyttet sig af denne mulighed og har fået skabt sig fotos til branding af deres iværksætterprofil eller bare haft et ønske om at få lavet lidt portrætfotos til skarpe priser. Sammen finder vi ud af dine behov og hvad der er muligt. 

Make up

Få lagt make up til dit shoot hos mig

Skal det være helt særligt har jeg samarbejde med en lokal make up artist Sia Jensen, som også er kunstner og kreerer de flotteste farverige malerier.  

Måske har du også haft et kamera a la dette...

Siden jeg som teenager i 70erne fik mit første Kodak Ektra 12 har jeg altid haft et kamera ved hånden, og i hvert fald aldrig taget på ferie uden et kamera. Mønstre, farver, linjer, små detaljer og mennesker har altid visuelt fascineret mig. De fotos jeg tog som 12-årig har jeg faktisk stadig.

Min passion for foto er sikkert kommet via min nu afdøde far, som selv fremkaldte sine billeder da jeg var barn. Han havde nemlig også altid et kamera og senere et videokamera hængende om halsen. Jeg ser det stadig for mig - det er vi mange der gør.


portrætfoto

På en overskyet dag i efteråret i en have - branding fotos til en lokal iværksætter. Maibritte manglede fotos til sin hjemmeside og syntes det skulle være mig der fik lov.

Det er jeg meget taknemmelig for at få lov til.

portræt til branding

Lisette havde brug for flere forskellige typer branding fotos.

Dels til hendes køreskolevirksomhed men også til hendes lille firma hvor hun har sin passion for at hjælpe andre mennesker.

MIT NAVN ER...
Joan Ostenfeldt

Efter mit Kodak Ektra kamera fik jeg fingrene i et analogt Nikon. Dette blev desværre stjålet under et indbrud i min københavnerlejlighed i 90erne. Men så var det digitale format jo efterhånden indført, og jeg investerede i en billig udgave af et lille Canon. Da jeg efter nogle år syntes at jeg måtte steppe op investerede jeg i et Nikon DX3200 men nu er jeg for nogle år siden gået all in med et full frame Nikon D810 og senest i 2022 har jeg investeret i det nyeste inden for kamerateknologien: et spejlløst kamera, og selvfølgelig stadig et Nikon, jeg har valgt at starte med en brugt udgave af deres Z6 model. 

De senere år har mennesker i mit netværk spurgt mig om jeg vil tage portrætfotos af dem. Det har medført at jeg har haft mulighed for at øve og lære - og jeg er slet ikke færdig med at lære, det bliver jeg nok aldrig. Derfor hører jeg indtil videre ikke til de dyreste fotografer du kan løbe ind i da jeg stadig er i min læringsproces. Det er så heldigvis til din fordel.

Se lidt fra min portefølje i galleriet nedenfor

Som du vil kunne se, er det mange forskellige ting, der fanger mit øje, mønstre, små detaljer, landskaber, dyr og selvfølgelig dig og alle de andre.

OBS! Billederne er mine og må IKKE ikke downloades eller anvendes uden min tilladelse. Ønsker du at bruge nogle så kontakt mig via kontaktformularen.

Copyright on all photos below.

Vil du se nogle af mine andre billeder?

Klik på linket i boksen under denne tekst og du kommer til en ny side.

Denne webside anvender cookies. Ved fortsat brug af denne side accepterer du brug af cookies.